Schweisstræning
Oplev hvor fantastisk fintfølende og imponerende hundens næse er
Schweisstræning er en mentalt krævende og udfordrende opgave for hunden.
Denne type hundearbejde foregår max 10 meter mellem hund og fører, hvorfor man får et helt andet forhold til sin hund, og dermed også anden oplevelse og opfattelse af hundens arbejde.
Denne type hundearbejde adskiller sig markant fra markarbejde og apportering på land og i vand, da det normalt foregår med større afstand mellem hund og fører.
For at kunne arbejde på bedst mulig måde, bør man anskaffe sig en schweissline samt et schweisshalsbånd (koster samlet ca. kr. 750,-).
I forbindelse med Schweisstræning vil vi arbejde med:
- Hvordan lægges et spor
- Hvordan forstår man de signaler hunden sender når den arbejder på sporet, og hvordan kan man se at hunden er gået af/på afledningsfært
- Hvordan fremmer vi hundens sporvillighed
- Hvordan støtter man sin hund på sporet
- Hvad betyder vind og vejr
- Hvad betyder skift i terræn
Der trænes 4 gange med 4-5 ugers mellemrum, så der er god tid til hjemmetræning.
Tovholder for schweisstræningen: Christian
