På jagt med din jagtforening
I Slangerup Jagtforening vil vi gerne tilbyde vores medlemmer en bred vifte af muligheder for at blive en dygtigere jæger.

Nyeste område er at tilbyde jagt. Det er noget, vi gerne vil gøre på mange forskellige måder, og gerne med din hjælp.
Som en start har vi booket to forskellige hagl-jagter hos et professionelt jagtvæsen nær Smørum. Jagterne er for både øvede og nye jægere.

De to jagter beskrives herunder, og du har mulighed for at melde dig til jagterne via de to links til NemTilmeld.
Bemærk, at der er begrænset antal deltagere på begge jagter, så det kan betale sig at melde sig til hurtigt.
Fredag den 11. september 2026
Trækjagt på ænder med regulering af duer
Før jagten er deltagerne inviteret til en introduktion til regulering af duer, hvor vi også deltager i denne. Efter middagen går vi på trækjagt på ænder. Der er vil være hundeførere med apporterende hunde til rådighed.
Program
13:00 Parole
13:15 - 17:00 Introduktion til regulering af duer over lokkere
17:00 - 18:00 Jagtmiddag (fasantarteletter)
18:00 - 18:30 Intro til duejagt og transport til terrænet
19:00 - 21:09 Trækjagt på ænder (solnedgang 19:39)
21:30 - 22:00 Parade og tak for i dag
Pris: 2.950,- kr. inkl. middag og det nedlagte vildt, som i udgangspunktet tilfalder skytten eller alternativt deles imellem deltagerne. Der er ingen øvre grænse for afskydning af vildt.
Max 20 deltagere
Hvis der 11. august 2026 er mindre end 12 tilmeldte deltagere, må vi desværre aflyse jagten. Depositum returneres naturligvis.
Som supplement tilbyder Slangerup Jagtforening en intro-aften 2. september 2026, hvor vi mødes og gennemgår jagtformen og etiketten omkring denne.
På jagtdagen vil der være et par erfarne jægere fra foreningen med, som ikke selv deltager på jagten. De er med til at vejlede og hjælpe uerfarne deltagere. Marker ved tilmeldingen, hvis du vil have støtte af en mentor.
Tilmelding
Du tilmelder dig jagten her: Trækjagt på ænder med regulering af duer | Slangerup Jagtforening
Fredag den 9. oktober 2026
Klapjagt på fasaner (evt. suppleret med ænder og harer)
Jagten foregår som klapjagt med klappere og hundeførere med apporterende hunde. Som deltager vil du få skytteposter.
Program
13:00 Parole
13:15 - 17:00 Klapjagt på fasaner
17:00 - 18:00 Parade
18:00 - 20:00 Jagtmiddag
Pris: 2.600,- kr. inkl. middag og det nedlagte vildt, som i udgangspunktet tilfalder skytten eller alternativt deles imellem deltagerne.
I prisen er der for gruppen indregnet maksimalt 50 stykker vildt.
Max 20 deltagere
Hvis der 9. september 2026 er tilmeldt mindre end 12 deltagere, bliver det muligvis nødvendigt at aflyse jagten. Depositum returneres naturligvis.
Som supplement tilbyder Slangerup Jagtforening en intro-aften 28. september 2026, hvor vi mødes og gennemgår jagtformen og etiketten omkring denne.
På jagtdagen vil der være et par erfarne jægere fra foreningen med, som ikke selv deltager i jagten, men er med til at vejlede og hjælpe uerfarne deltagere. Marker ved tilmeldingen hvis du vil have støtte af en mentor.
Tilmelding
Du tilmelder dig jagten her: Klapjagt på fasaner | Slangerup Jagtforening
Praktiske oplysninger
Patroner
Der må anvendes stålhaglspatroner. Anbefalet haglstørrelse til ænder og fasaner str. 3-5, skovduer 5-6, harer str. 2-4.
Læs eventuelt mere her: https://hubertushuset.com/blogs/artikler/haglstorrelse-til-vildt
Transport
Når tilmeldingen er lukket, vil deltagerne modtage præcis adresse og deltagerliste, så der kan aftales samkørsel.
Legitimation
Husk gyldigt jagttegn med ”Hagljagt tilladt” eller bevis på bestået haglskydeprøve samt billedlegitimation.
Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores to tovholdere:
- Michael Høi Worm Jensen på mobil 50736631
- Anders Rex Larsen på mobil 28185222

