Bestyrelsen takker deltagerne på arbejdsdagen for den store indsats med at få gjort klubhuset forårsklart, opsamle haglskåle i terrænet, beskære træer og buske og jævne de mange muldvarpeskud på området.

Vi havde adgang til området fra kl 13, da Gravhundeklubben havde afsluttet sportræning, men flere bestyrelsesmedlemmer havde tyvstartet kl 11 i klubhuset, så da det udendørs arbejde gik i gang, var man allerede nået langt med forårsklargøringen af hytten.

ved 13-tiden gik vi i gang med det udendørs arbejde. Nogle jævnede muldvarpeskud, mens andre gik i gang med at opsamle haglskåle på området, og Michael fik luftet hækkeklipperen og kædesaven.

Birgitte hentede noget meget populært kage og lavede kaffe til os midt på eftermiddagen, og vi lukkede ned og forlod området kl 16:30.

Vi lykkedes med at samle haglskåle, så sækkene fyldte en hel trailer, som Per West tog med på affaldsstationen.

Tak for indsatsen. Det betyder meget for foreningen.

;