Om foreningen

Den 16. december 1950 blev der holdt stiftende generalforsamling på Slangerup Gjæstgivergaard. Der mødte 7 jægere op og vedtog at stifte SLANGERUP OG OMEGNS JAGTFORENING og melde sig under Landsjagtforeningen af 1923. Kontingentet blev fastsat til 7 kr. årligt.

Første bestyrelse bestod af portør Peter Nielsen (formand), arbejdsmand Svend Mortensen (kasserer), kartoffelhandler Niels Peter Petersen, afbygger Holger Christensen, suppleanter blev gårdejer Karl Elmvang og gårdejer Carl Smith.

Den 06. Oktober samme år kunne man mønstre 40 mand til rævejagt, der blev skudt 1 ræv og en del skader samt nogle ænder i Højagers mose.

Ved generalforsamlingen i december 1951 mødte 9 medlemmer op, kassens overskud var på 62,91 kr.

Allerede i 1956 var der gang i inflationen, kontingentet skulle stige fra 3,50 kr. til 5,- kr. pr. halvår. Også dengang blev der sat fugle ud, fortrinsvis fasaner og vildtplejen blev drøftet på generalforsamlingerne.

Rævejagterne havde en stor plads i foreningens aktiviteter. Af referaterne synes det som om der blev afholdt 3-4 om året. Udbyttet var meget vekslende, men et snit på 10 – 12 ræve om året kunne holdes. For vor tids læsere noget grimt – de brugte gift til krager og skader, og iflg. referat – med rimeligt held.

I 1965 begynder deltagerne på generalforsamlingen at diskutere mulighederne for lerdueskydning. I 1966 lover Carl Schmidt (formand) at lede efter egnet areal – kravet var, at der skulle være 400 m til nærmeste sti/beboelse/vej – rimelig lempeligt i forhold til i dag. Der bliver arbejdet med budgetter og muligheder og i aug. godkendes købet af en anden kastemaskine. Allerede i 1967 fik foreningen kredsskydning. Hvor banen lå, er ikke oplyst, men et gæt er ved Hauge Møllegaard. I 1968 blev kontingentet foreslået forhøjet til 20,- kr. Medlemmerne mente, at det var i overkanten, så det blev sat til 25,- kr. Det var tider at være kasserer i. I 1970 overvejer man at flytte flugtskydningsbanen fra Hauge Møllegaard til speedway banen. Der skydes fortsat en del ræve – rævejagterne har deltagelse af mellem 25 – 40 jægere.

Hundearbejdet er kommet i gang, men starten i 1967 var træg. Efter en 4-5 år går det bedre med interessen. Nu begynder fisketurene også at tage form.

I 1973 arbejdes der på en løsning med samarbejde med Frederikssund jagtforeningen om flugtskydning. I 1974 bliver man enig med speedway og kommunen om, at banen skal flyttes fra Hauge Møllegaard (må ikke skyde der mere) og flytningen til østsiden af speedway banen planlægges. Nyt klubhus blev givet til foreningen af Erling Andersen. I tilfælde af, at klubben ophørte, skulle huset leveres tilbage. Kaj Jørgensen var dengang med i flugtskydningen og han var meget aktiv, da det blev revet ned – mon han huskede aftalen om evt. tilbagelevering og betingelserne – nå, klubben ophørte jo ikke – den kører faktisk med fuld fart.

I 1977 er det oplyst, at vi igen skal skyde om fadet – den tradition har altså også en slags jubilæum.

Det kører så på normal vis indtil vi i 1986 igen skal flytte flugtskydningsbanen fra det østlige til den vestlige side af området i Hørup Enge. Klubhuset bliver slæbt over mosearealet og stillet op, hvor vi kender det i dag – et solidt hus, der blev bekræftet ved nedrivningen. Blyhagl har absolut sidste sæson i 1987 – herefter kun jernhagl. Prisen pr. patron i jern ca. 1,50. I 1991 ser Danmarks jægerforbund dagens lys med sammenlægning af Landsforeningen af 1923, Dansk Jagt og Strandjagtforeningen – stor mødeaktivitet om den sag. I 1992 starter godkendelsen af flugtskydningsbanen efter nye regler om støj og målinger – kampen var lang og sej – i december 1995 kommer tilladelsen. I 1992 begynder forhandlinger om køb af nye kastemaskiner – I 1996 har vi regionsskydning på de nye maskiner – det var en succes og alle var lige – dagen var første gang maskinerne blev brugt. Maskinerne blev finansieret med andelsbeviser, og tilbagebetalingen var klar efter 2 år en virkelig succeshistorie.

Medlemsudviklingen har været god. Vi er vokset fra i en periode at være ca. 120 til nu stabilt at ligge på ca. 230. Det er ikke noget formål i sig selv at være en stor forening, men at vi får flere medlemmer, betyder samtidigt at vi får gjort Danmarks Jægerforbund stærkere, og det har vi behov for.

I 1999 oplevede vi så at få et Danmarksmesterskab hjem i A-rækken i flugtskydning og oveni også den individuelle mester – meget flot.

I år 2000 kom så det længe ventede nye klubhus. Her håber vi at få mange aktiviteter og mulighed for et mere socialt klubliv med klubaftner og anden form for komsammen – det styrker foreningen.